SHANGHAI-LEKSIKON
Livet i slummen

Forholdene i et af Shanghais slumkvarterer blev i 1932 beskrevet af en gruppe sociologer:

I studiet af boliger inkluderede vi en række af de meget fattiges hytter, som var bygget af meget brændbare materialer såsom måtter, strå, sække, gamle brædder og lignende. (…) Disse boliger er ikke vand- og vindtætte og giver derfor ikke nok beskyttelse mod Shanghais omskiftelige klima. Efter kraftig regn kan beboerne ses vade I vand, der kan nå dem helt til knæene, mens børnene bliver sat på sengen for at holde dem ude af vandet. Selv efter at solen kommer frem, kan hytterne blive ved at være våde i adskillige dage. Der ophober sig mudder udenfor, indtil gulvet i hytterne er lavere end udenfor. Sanitære forhold er dårlige, med udækket affald og afføring efterladt udenfor. Indbyggerne har ingen sanitære faciliteter, selvom hovedvejen få meter derfra har kloakering og afhentning af affald. Mange af stråhytternes beboere holder grise som en investering, med en svinesti lige up ad hytten. Høns er også almindelige og sover under sengen om natten. Stanken af rådnende affald, svineekskrementer og fugtig snavsethed omgiver disse menneskelige boliger.

(Her citeret fra Hanchao Lu: Beyond the Neon Lights. Berkeley: Univ. of California Press 1999, pp 120-21.)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Rickshawløberen
Rickshawløberen. Vi kender ham alle. Hvor ville vi være uden ham? Sikkert kun en tredjedel af vejen til, hvor vi nu måtte være på vej hen.

Men det er nok de færreste, der egentlig tænker nærmere over ham. Og der er da heller ikke meget at sige. Han er som de fleste kulier, stærk og udholdende, skabt til at slæbe tunge byrder dag ud og dag ind. Han er dog mere opmærksom og adræt end kulierne, det er nødvendigt for at give passagererne så behagelig en tur som muligt og undgå ulykker i traffikken. Som andre kinesere besidder han en særlig orientalsk træghed, der gør, at han ikke mærker udmattelsen eller ensformigheden ved sit arbejde. Hans eneste tanke er på sin skål ris til aftensmad.

Rickshawløberens sunde fornuft

I den senere tid har der dog været en vis bekymring for om rickshawløberne måske ville slutte sig til arbejderne. På Shanghai Moderns redaktion kan vi roligt forsikre om, at der ikke er grund til bekymring. Ikke blot har rickshawløberne fast arbejde, som kun de dummeste ville være villige til at forkaste. De lever også sundt med rigelig motion og frisk luft. De går i modsætning til industriarbejderne heller ikke op og ned ad kolleger og får fikse ideer på grund af en mangel på ydre impulser. I stedet oplever de livet i Shanghai i alt dets mangfoldighed og kan derfor få en bedre forståelse for, hvordan verden virkelig hænger sammen. Så selv hvis det værste skulle ske og kommunisterne forsøger at angribe vores by, kan De, kære læser, trygt tage rickshawen mellem dagens forskellige gøremål. Rickshawløberen skal nok være der.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right