SHANGHAI-LEKSIKON
Fattigdom

Shanghai var helt uden socialt sikkerhedsnet. Alle de mennesker der ikke havde formue eller en velstående familie levede i konstant risiko for at dø af sult eller kulde, hvis de kom til skade eller blev syge eller bare mistede deres arbejde.

De fleste af Shanghais kinesiske indbyggere var fattige. Det betød at mange havde vanskeligt ved at få mad hver dag. Mange var også hjemmeløse, mens andre måtte leve stuvet sammen i et rum. De havde ikke toilet og rindende vand, de kunne ikke få varme om vinteren, og de havde kun meget lidt tøj.

Der var alligevel mange grader af fattigdom.

De trænede arbejdere var de bedst stillede og kunne som regel godt få et sted at bo med deres familie. De kunne få nogenlunde god mad med ris og grønsager tre gange om dagen, og somme tider også lidt fisk. Måske kunne de endda spare op til ind imellem at kunne købe luxusgenstande som for eksempel nyt tøj til familien. Men alle i familien skulle helst deltage med at skaffe mad på bordet.

De mange tjenestefolk var fattigere end de trænede arbejdere og deres familie. Tjenstestefolkene havde et sted at bo, men levede på sultegrænsen. Byen havde også mange prostituerede, som for de flestes vedkommende var fattige.

Mænd der levede af at bære tunge byrder blev kaldt kulier. Rickshawførerne hørte med til denne gruppe. Nogle af kulierne var kun ansat somme tider og måtte ellers tigge, og måtte oftest bo på gaden. Andre havde mere permanent arbejde Så kunne de tjene nok til at få mad hver dag, og måske også have mulighed for at sove indendøre. Nogle meget heldige og meget sparsommelige rickshawkørere kunne godt spare penge op til at købe deres egen rickshaw og på den måde få en større del af fortjenesten til sig selv.

De mange gadesælgere har klarede sig meget forskelligt. Nogle gadesælgere havde en nogenlunde indkomst, men andre som fx spåkonerne var meget fattige.

På bunden i Shanghais bykvarterer var tiggerne. Inde i koncessionsområderne var der ikke ret mange registrerede tiggere, men i virkeligheden var der flere, og mange tiggede derinde om dagen men sov andre steder om natten. I slumområderne udenfor byen var der mange som var lige så fattige.

I 1930 boede der 3 millioner mennesker i Shanghai. Heraf var cirka 150.000 mennesker hjemløse. Desuden boede der 150.000 flere ude i slumområderne.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Rickshawløberen
Rickshawløberen. Vi kender ham alle. Hvor ville vi være uden ham? Sikkert kun en tredjedel af vejen til, hvor vi nu måtte være på vej hen.

Men det er nok de færreste, der egentlig tænker nærmere over ham. Og der er da heller ikke meget at sige. Han er som de fleste kulier, stærk og udholdende, skabt til at slæbe tunge byrder dag ud og dag ind. Han er dog mere opmærksom og adræt end kulierne, det er nødvendigt for at give passagererne så behagelig en tur som muligt og undgå ulykker i traffikken. Som andre kinesere besidder han en særlig orientalsk træghed, der gør, at han ikke mærker udmattelsen eller ensformigheden ved sit arbejde. Hans eneste tanke er på sin skål ris til aftensmad.

Rickshawløberens sunde fornuft

I den senere tid har der dog været en vis bekymring for om rickshawløberne måske ville slutte sig til arbejderne. På Shanghai Moderns redaktion kan vi roligt forsikre om, at der ikke er grund til bekymring. Ikke blot har rickshawløberne fast arbejde, som kun de dummeste ville være villige til at forkaste. De lever også sundt med rigelig motion og frisk luft. De går i modsætning til industriarbejderne heller ikke op og ned ad kolleger og får fikse ideer på grund af en mangel på ydre impulser. I stedet oplever de livet i Shanghai i alt dets mangfoldighed og kan derfor få en bedre forståelse for, hvordan verden virkelig hænger sammen. Så selv hvis det værste skulle ske og kommunisterne forsøger at angribe vores by, kan De, kære læser, trygt tage rickshawen mellem dagens forskellige gøremål. Rickshawløberen skal nok være der.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right