Den kinesisk-belgiske forfatter Han Suyin voksede op i 1930’ernes Beijing. I erindringsbogen ”Det forkrøblede træ” fra 1965 beskriver hun et sted, hvordan hun som stor pige var ude for, at en rickshawløber faldt død om lige foran hendes egen løber:

En dag nægtede Rosalie at sætte sig ind i rickshaw'en. Det var, fordi hun havde set en rickshaw-kuli dø, så pjaltet og udmagret, at det så ud, som om han i døden faldt i stumper og stykker. En dagligdags død mellem rickshaw-stængerne, mens Feng løb forbi. Denne rickshaw-mand løb foran Feng på vejen fra det østlige marked, og pludselig faldt han sammen, faldt sammen i sin egen bunke pjalter, og hans passager faldt ned over ham, en mand i en lang dragt med et tørklæde om halsen og en filthat på hovedet. Og Feng, der kom bagefter, løb næsten ind i den og nåede lige at bremse op i tide, han gled på sine kludesko og råbte "Wai!" for at advare sig selv og andre, og løftede stængerne til sit køretøj op så brat, at Mama og børnene faldt tilbage ind over sædet. Feng var så stærk, så dygtig og så omhyggelig, at vognen ikke væltede helt bagover, og de blev kun lidt rystede, men Mama skreg og skreg, og øjeblikkelig stimlede masser af mennesker sammen, og manden, som var faldet oven på sin døde kuli, råbte også op, og en stor menneskemængde stimlede sammen for at se til, og så vendte de kulien om på ryggen og en eller anden sagde: "Død, han er død!"

(Han Suyin: Det forkrøblede træ, Martins Forlag 1965, s. 307-308)