SHANGHAI-LEKSIKON
Når børnene sendes hjem til en god uddannelse

Livet i Shanghai var for de udenlandske familiers vedkommende præget af en tanke om, at livet i deres hjemland var bedre end det, der var muligt i Østen. Maden var bedre i hjemlandet, menneskene mere civiliserede, trafikken mere sikker – listen er endeløs. Alt dette på trods af de privilegier, de udenlandske bosættere nød i Shanghai.

Også på uddannelsesområdet blev forholdene i Shanghai anset for ringere end i de respektive hjemlande. Børnene af de udenlandske familier blev derfor sendt hjem til familie eller på kostskole, så de kunne opnå den ønskede uddannelse. De danske familier, der var bosat i Shanghai, var ingen undtagelse – Stenhus Kostskole, Bogø Kostskole og Haslev Kostskole var blot nogle af de skoler, der havde børn af danske familier bosiddende i Østen.

Et ophold på en dansk skole blev af de danske familier i Shanghai anset som en investering i drengenes uddannelse. Et kostskoleophold var dyrt, og derfor var det oftest forbeholdt drengebørnene, mens pigerne måtte lade sig nøje med en uddannelse på en af Shanghais internationale skoler - for de danske familiers vedkommende evt. med danskundervisning om lørdagen i den danske skole.

Den danske skole blev oprettet i maj 1925 af en gruppe danske forældre, der stiftede The Shanghai Danish School Association. I begyndelsen blev undervisningen forestået af den danske præst i Shanghai, Pastor Morthensen, der underviste børnene hver lørdag i 3 timer i dansk sprog, historie, geografi og religion. I september 1927 blev det besluttet at åbne en egentlig dansk skole, men grundet det lave antal danske børn i byen, blev det aldrig en succes. Da pastor Morthensen rejste hjem til Danmark, blev skolegangen overtaget af den nye danske præst, Pastor Søe. Da denne rejste hjem til Danmark, stoppede undervisningen.

Axel Ejnar Christiansen var udstationeret for Store Nordiske Telegraf-Selskab i Shanghai. Med sig til den kinesiske storby havde han sin familie bestående af hustruen Bodil, døtrene Else og Bitten og sønnen Erik. Da Erik nærmede sig sit 10. år, blev det besluttet, at han skulle til Danmark for at få sig en god dansk uddannelse. Nedenfor er et brev stilet til forstanderen på skolen, Hr. Kragh, indeholdende en liste over de af Eriks ejendele, han fik med til skolen:

Stege, 6. december 1927

Hr. Skoleforstander H.B. Kragh

Hermed følger møbler og inventar tilhørende min søn, Erik.

1 Seng

1 Byldt med 1 madras og 2 skråpuder

1 Klædeskab

1 Servant med Tilbehør

1 Stol

1 Bord

1 Skib

1 Spejdertelt med flag

1 ?ane

2 Billeder i Ramme

I Klædeskabet er anbragt forskellige småartikler.

Påløbende udgift fra Havnen til Skolen vil jeg betale ved Eriks ankomst. Tak for udvist venlighed, og venlig hilsen til Deres Frue,

Deres Axel Christiansen

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 I den opgående sols land
Shanghai Modern's udsendte reporter bringer her en spændende beretning fra et Japan. som nok skal få folk til at tænke et og andet over vore hjemlige kineseres tilbagestående udviklingsniveau.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Jeg sidder på en café i Tokyos mest moderne bydel, Ginza og nyder en kop af den fineste kaffe og en kage, der ikke ville stikke ud på selv de fineste caféer i Paris, mens jeg ser på trafikken udenfor. Det var her, Japans første vestlige kvarter blev bygget allerede i 1870erne, en tarvelig efterligning af hvad man havde set i Amerika, med dårlige bygninger og ingen artitektonisk elegance. Men sådan er det ikke mere, efter jordskælvet for fire år siden er Ginza blevet genopbygget som et nyt og virkeligt moderne kvarter med vestlige butikker, hvor den japanske overklasse kan købe det seneste nye. Der er stadig et vist stykke til de fineste kvarterer i London eller New York, og naturligvis også til vores egen Bund og Nanjing Road, men ellers er der ikke mange steder der er Ginza overlegne.

Fra vinduet kan jeg se mylderet af japanere, de fleste af mændene her i det sidste nye indenfor jakkesæt, mens kvinderne som regel er mere gammeldags og holder sig til deres lands kimonoer. Blandt de handlende ser man af og til en japansk betjent i moderne vestlig uniform, men som et forsøg på at beskytte hans samurai-ære, er han stadig bevæbnet med et sværd ved siden af hans knippel. Mere vestlige er japanerne trods alt ikke.

Dette ses også, hvis man bevæger sig udenfor Ginza og de få andre moderne enklaver, ud i det almindelige Japan, hvor man pludselig omgives af mennesker i kimonoer og lange, lave rækker af træhuse. Her kunne man have troet, at de ville have bygget i en ny stil efter jordskælvet, men japanerne er stolte folk, der ikke let forkaster deres kultur for noget mere rationelt, hvis ikke den direkte giver dem problemer.

Industri og militær

Dog kan man rundt om de lave traditionelle byggerier se tegn på, at moderne tider ikke blot er noget for nogle særligt indviede. Overalt i og omkring de japanske byer kan man se skorstenene fra Japans mange, moderne fabrikker. Det kan man naturligvis også derhjemme, men her i Japan er de alle ejet af indfødte og har spredt sig overalt i landet. Jeg har ikke besøgt en fabrik, men over hele min rejse har industrien været et nærliggende syn, og efter sigende skulle der i baggårdene i alle de traditionelly gader med deres træhuse kunne findes maskiner til industrifremstilling. Det er noget ganske andet, end hos kineserne, der knap kan drive en mindre silkefabrik, selvom de blot skal kigge lidt op for at se de fineste europæiske forbilleder.

Denne modsætning blev blot endnu tydeligere i går, da jeg var i Yokohama og, på behørig afstand naturligvis, kunne besigtige Japans stolte, moderne flåde i havnen. Flådeområdet var naturligvis bevogtet af japanske soldater, der i modsætning til, hvad vi har set hos kineserne hjemmefra, opfører sig med den højeste disciplin og tydeligt tager deres pligt alvorligt, selv hvis den består af at stå vagt ved en base, som ingen japaner ville drømme om at bryde ind i. Her respekterer man militæret, som til gengæld gør sig værdigt til denne respekt ved at handle efter de ædleste principper og med al udstyr i den fineste orden.

Moderne og traditionel kultur

Japan er i det hele taget et land, der beviser, at orientaleren kan overtage vestlige skikke uden at måtte opgive sit eget særpræg. Som noget ganske nyt ser man, at skoleeleverne i gaderne går i moderne, vestlige uniformer i et militærsnit, der passer fint til japanernes store respekt for militæret. Ganske vist har drenge allerede i en årrække haft deres stilrene, sorte uniformer med militærkasket, men den er blevet stadig mere udbredt. Det nye er, at nu har man på japanske pigeskoler også indført vestlige uniformer inspirerede efter britiske matrossers uniform og med fine, plisserede nederdele efter vestligt mønster. Farverne og formen på knuden foran viser, hvilken skole eleven kommer fra. Om ganske få år vil ingen japansk skoleelev længere gå i traditionelle klæder, men i stedet alle være i disse uniformer.

Men alligevel er japanerne ikke mere moderne, end at de stadig følger deres ældgamle åndereligion, centreret om det hellige bjerg Fuji-yama som enhver japaner med mulighed herfor rejser til for at bestige mindst en gang i livet. Når man ser dette smukke bjerg hæve sig over landskabet, er det ikke svært at se hvorfor, ligesom det har vundet stor popularitet blandt vestlige besøgende i Japan. I morgen tager jeg selv turen.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right