SHANGHAI-LEKSIKON
Kinesisk kunst i mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden var på mange måder en brydningstid for kinesisk kunst. Der blev stadig produceret traditionel kinesisk kunst af alle typer, men vestlig indflydelse var tydelig blandt toneangivende kunstnere indenfor alle kunstarter.

Kinas mest indflydelsesrige forfatter i det 20. århundrede, Lu Xun, kan ses som et eksempel på dette. Han var særligt kendt for sin politiske satire over situationen i Kina i en række bøger, der både trak på klassiske kinesiske stilelementer og europæisk modernisme. Sammen med andre af mellemkrigstidens forfattere skrev han på et kinesisk, som lå tæt på talt Mandarin, og som ligger til grund for moderne skrevet kinesisk. Dette moderne sprog stod i kontrast til den traditionelle kinesisk literatur der i høj grad baserede sig på et flere hundrede år gammelt klassisk kinesisk, som ingen længere talte.

Indenfor billedkunsten foretrak man i Kina traditionelt landskabs og naturmotiver. Portrætter fandtes, ligesom religiøse motiver var udbredte i forbindelse med templer, men ingen af dem var lige så indflydelsesrige som landskabsbilleder. Men i mellemkrigstiden oplevede kinesisk billedkunst en eksplosion i interessen for vestlige genrer som futurisme og ekspressionisme, såvel som for sovjetiske stilarter som socialistisk realisme. Traditionelle landskabsmalerier blev stadig malet, men Kinas mest berømmede og anerkendte kunstnere mellemkrigstiden arbejdede i vestlige genrer.

Traditionel kinesisk kunst passede ellers godt med en vestlig kunstforståelse. Idealet indenfor kinesisk kunst havde i århundreder været baseret på den lærde amatør, der udtrykte sine egne følelser og indtryk af verden. Hermed lå traditionel kinesisk kunst på trods af sine stilistiske forskelle på mange måder tæt på europæiske strømninger som impressionismen.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvordan kommer man til Shanghai?
Der er altid noget underligt i at skrive en artikel om noget, vi alle har oplevet. Med ganske få undtagelser udover børn, er vi alle tilflyttere til vores by og har prøvet rejsen hertil. Men de fleste af os har ikke et klart billede af de forskellige muligheder der findes, vi kender jo kun den, vi selv tog.

Overordnet set er der to primære veje til Shanghai. Med skib og med tog. Af disse anbefaler vi klart at tage med skib.

De utilstrækkelige togforbindelser

Kinas togstrækninger er ikke blot utilstrækkelige og af dårlig kvalitet, de er plaget af røvere og de forskellige krigsherrers soldater, som ikke er meget bedre. Man er i konstant fare for både sit liv og sin ejendom på togrejser, særligt hvis man rejser inde i landet. Men selv, hvis man kommer sikkert frem, er der konstante stop til inspektioner, bestikkelser og skader fra både dårlig vedligeholdelse og krigsherrernes kampe. Endelig er der jo det simple faktum, at man mest kan komme til andre dele af Kina. De eneste andre lande, der er rigtigt forbundet via jernbanenettet er Rusland, Fransk Indokina og Korea, og det er nok de færreste, der har været der i forvejen, og disse områder er alligevel alle tilgængelige med skib.

Skibet er det bekvemme transportmiddel

Hvis man i stedet vælger skibet, rejser man på en hurtig, moderne damper trygt ude på havet hvor vores kystvagt og stormagternes flåder er parat til at beskytte mod pirater. Damperne har plads til alle, fra den kultiverede gentleman og hans familie, til den ambitiøse unge, som er ude at søge sin lykke. Der er en klasse for alle.

Og ikke nok med det, der er ruter fra alle steder, man måtte ønske sig. Sydpå stopper stort set alle dampere hos englænderne i Hong Kong. Alt efter ejerskab og rute har man haft mulighed for at rejse fra både Fransk Indokina, Singapore eller Hollandsk Ostindien og derfra hele verden. Ikke overraskende kommer de fleste rejsende fra Europa og de britiske besiddelser Australien og New Zealand ad denne rute. Østfra er der naturligvis ruten over Stillehavet, der udgår fra byer som San Francisco og Vancouver, gør stop i det amerikanske territorie Hawaii, og måske også Japan, før de når vor by. Og der er selvfølig den stadige trafik mellem Japan, og i mindre grad dets territorie i Korea, og Shanghai.

Også indre kinesisk skibsfart

Men selv fra andre dele af Kina kommer folk til Shanghai med skib. Nordfra er det kun naturligt, at rejsende fra de større koncessionsbyer og Tianjin, Beijing's industri- og havneby, tager skibet, når de har et ærinde i Shanghai. Det er hurtigere, sikrere og mere bekvemt end at tage toget. Sydfra er det naturligvis også klart, at mange skibe fra Hong Kong stopper i Kinas havnebyer, så hvis man er i en af disse, burde det ikke være noget problem at finde et skib, selvom afgangene dér selvfølgelig ikke er så hyppige som i selve Hong Kong. Og hvis man er inde i landet, er der hyppig skibsfart hele vejen op ad Yangtze til Wuhan, selvom man på denne strækning er i fare for banditter og warlords angreb fra kysten.

Usædvanlige ruter

Endelig er der nogle usædvanlige ruter. Vi kan ikke anbefale disse, men de findes og bør nævnes. Hvis man eksempelvis har arbejdet for franskmændene i Yunnan, kunne det være fristende at tro, at man kan følge Yangtze hele vejen til Shanghai. Dette er selvfølgelig muligt, men et bedre råd ville være at tage tilbage til Fransk Indokina og tage et skib herfra. Eventyrere har andre muligheder såsom at rejse over land fra Rusland og forsøge at finde en vej igennem Kina, eller endda at snige sig igennem det lukkede Tibet og derfra rejse gennem Kina. Men disse er ikke reelle muligheder for andre end kriminelle og vovehalse uden frygt for deres liv, ejendom og tid.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right