SHANGHAI-LEKSIKON
Mellemkrigstidens stormagter

I første halvdel af det 20. århundrede var verden i høj grad delt mellem forskellige stormagter og deres kolonier og indflydelsessfærer. Hverken første verdenskrig eller Kinas selvstændighed havde betydet meget for mindskelse af deres indflydelse i Kina og særligt i Shanghai. Hvilke lande var disse stormagter, og hvordan stod de i 1927?

England

Det mægtige britiske imperie havde i løbet af 1700- og 1800-tallet erobret større territorier end noget andet rige i verdenshistorien. Især var dets enorme territorier i Indien bemærkelsesværdige. England var ligeledes landet, der frem for nogen havde etableret europæisk adgang til og delvis dominans over Kina. Første verdenskrig havde dog svækket imperiet betragtelig, både i form af tab og ødelæggelse af materiel under krigen og ved at tvinge det til i betragtelig grad at flytte fokus fra sine kolonier. Yderligere stod xxEnglandxx overfor en stærk selvstændighedsbevægelse i Indien under ledelse af advokaten Mohandas Gandhi. På trods af dette var det britiske imperie stadig en af verdens stærkeste magter, havde det største territorie af nogen stormagt, og briter var den dominerende udenlandske gruppe i Shanghai.

Frankrig

Ligesom England havde Frankrig opbygget et stort, globalt kolonirige gennem det 19. århundrede og efter englænderne var franskmændene de dominerende i det hvide Shanghai og opretholdt deres eget, selvstændige territorie i byen. frankrigs var dog i endnu højere grad en Storbritannien svækket af første verdenskrig og havde et væsentligt mindre kolonirige, og dets rolle i Kina var ofte at være en slags sekundant for englænderne.

Tyskland

Efter samlingen af Tyskland og oprettelsen af det tyske kejserrige i 1871 var Tyskland en hurtigt voksende magt, der forsøgte at opbygge sit eget kolonirige, særligt i territorier i Afrika, Kina og Stillehavet, som endnu ikke var taget af englænderne og franskmændene. Tyskland nederlag i første verdenskrig havde dog betydet, at dets besiddelser blev splittet mellem sejrherrerne, i Kina primært Japan. Tyskland var derfor både økonomisk og politisk irrelevant på den globale scene i 1920’erne. Dette ændrede sig med Hitlers magtovertagelse i begyndelsen af 1930erne hvor Tyskland blev Kinas væsentligste internationale partner, førend det istedet allierede sig med Japan i midten af årtiet.

USA

Ved det 20. århundredes begyndelse havde USA ikke bare endegyldigt erobret og koloniseret hele det store territorie mellem Canada i nord og Mexico i syd, men var også sprunget ud som kolonimagt med erobringen af Filipinerne. Første verdenskrig havde yderligere vist, at USA nu var verdens førende industri- og militærmagt. Dog var USA stadig en væsentligt mere lokalt funderet stormagt end de store koloniriger, og USA spillede en mindre væsentlig rolle i Kina end England, Frankrig, Rusland og Japan.

Sovjetunionen

På grund af sin gradvise kolonisering og erobring af enorme territorier i det nordlige Asien blev Rusland af englænderne længe set som den primære rival i Kina. Alt dette sluttede brat med den russiske revolution i 1917 og den efterfølgende borgerkrig. Borgerkrigen drev store grupper af russere på flugt, og mange endte i landflygtighed i Shanghai. Her kom de til at indtage en vanskelig rolle som den absolutte underklasse blandt de hvide indbyggere. Rusland rejste sig dog igen i 1920’erne som den kommunistiske Sovjetunion, hvor det søgte partnere internationalt ved at støtte både Kinas Kommunistiske Parti og Guomindang i samlingen af Kina. På denne måde kom landet til at spille en væsentlig rolle i Kina i mellemkrigstiden.

Japan

I mellemkrigstiden var Japan en hastigt voksende magt ikke bare i Østasien men globalt. Landet havde som det eneste ikke-hvide land succesfuldt moderniseret sin økonomi og administration efter et kup i 1868. Herefter havde landet i en række krige etableret sin dominans over store dele af Østasien med Korea som det væsentligste territorie og vist sin magt ved at besejre Rusland i en krig i 1905. Efter 1. verdenskrig overtog Japan de russiske og tyske interesseområder i Kina. En række militærkup gennem mellemkrigstiden styrkede denne aggressive, ekspansionistiske politik i Kina med annekteringen af Manchuriet i 1931 og invasionen af Kina i 1937 til følge.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvordan kommer man til Shanghai?
Der er altid noget underligt i at skrive en artikel om noget, vi alle har oplevet. Med ganske få undtagelser udover børn, er vi alle tilflyttere til vores by og har prøvet rejsen hertil. Men de fleste af os har ikke et klart billede af de forskellige muligheder der findes, vi kender jo kun den, vi selv tog.

Overordnet set er der to primære veje til Shanghai. Med skib og med tog. Af disse anbefaler vi klart at tage med skib.

De utilstrækkelige togforbindelser

Kinas togstrækninger er ikke blot utilstrækkelige og af dårlig kvalitet, de er plaget af røvere og de forskellige krigsherrers soldater, som ikke er meget bedre. Man er i konstant fare for både sit liv og sin ejendom på togrejser, særligt hvis man rejser inde i landet. Men selv, hvis man kommer sikkert frem, er der konstante stop til inspektioner, bestikkelser og skader fra både dårlig vedligeholdelse og krigsherrernes kampe. Endelig er der jo det simple faktum, at man mest kan komme til andre dele af Kina. De eneste andre lande, der er rigtigt forbundet via jernbanenettet er Rusland, Fransk Indokina og Korea, og det er nok de færreste, der har været der i forvejen, og disse områder er alligevel alle tilgængelige med skib.

Skibet er det bekvemme transportmiddel

Hvis man i stedet vælger skibet, rejser man på en hurtig, moderne damper trygt ude på havet hvor vores kystvagt og stormagternes flåder er parat til at beskytte mod pirater. Damperne har plads til alle, fra den kultiverede gentleman og hans familie, til den ambitiøse unge, som er ude at søge sin lykke. Der er en klasse for alle.

Og ikke nok med det, der er ruter fra alle steder, man måtte ønske sig. Sydpå stopper stort set alle dampere hos englænderne i Hong Kong. Alt efter ejerskab og rute har man haft mulighed for at rejse fra både Fransk Indokina, Singapore eller Hollandsk Ostindien og derfra hele verden. Ikke overraskende kommer de fleste rejsende fra Europa og de britiske besiddelser Australien og New Zealand ad denne rute. Østfra er der naturligvis ruten over Stillehavet, der udgår fra byer som San Francisco og Vancouver, gør stop i det amerikanske territorie Hawaii, og måske også Japan, før de når vor by. Og der er selvfølig den stadige trafik mellem Japan, og i mindre grad dets territorie i Korea, og Shanghai.

Også indre kinesisk skibsfart

Men selv fra andre dele af Kina kommer folk til Shanghai med skib. Nordfra er det kun naturligt, at rejsende fra de større koncessionsbyer og Tianjin, Beijing's industri- og havneby, tager skibet, når de har et ærinde i Shanghai. Det er hurtigere, sikrere og mere bekvemt end at tage toget. Sydfra er det naturligvis også klart, at mange skibe fra Hong Kong stopper i Kinas havnebyer, så hvis man er i en af disse, burde det ikke være noget problem at finde et skib, selvom afgangene dér selvfølgelig ikke er så hyppige som i selve Hong Kong. Og hvis man er inde i landet, er der hyppig skibsfart hele vejen op ad Yangtze til Wuhan, selvom man på denne strækning er i fare for banditter og warlords angreb fra kysten.

Usædvanlige ruter

Endelig er der nogle usædvanlige ruter. Vi kan ikke anbefale disse, men de findes og bør nævnes. Hvis man eksempelvis har arbejdet for franskmændene i Yunnan, kunne det være fristende at tro, at man kan følge Yangtze hele vejen til Shanghai. Dette er selvfølgelig muligt, men et bedre råd ville være at tage tilbage til Fransk Indokina og tage et skib herfra. Eventyrere har andre muligheder såsom at rejse over land fra Rusland og forsøge at finde en vej igennem Kina, eller endda at snige sig igennem det lukkede Tibet og derfra rejse gennem Kina. Men disse er ikke reelle muligheder for andre end kriminelle og vovehalse uden frygt for deres liv, ejendom og tid.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right