SHANGHAI-LEKSIKON
Sun Yatsen

Sun Yatsen var en af Kinas tidlige nationalister og grundlægger af Guomindang, og bliver både i Kina og Taiwan set som nationens fader. I modsætning til politiske figurer som Mao eller Chiang Kaishek er det stort set ukontroversielt at hylde ham blandt kinsere.

Sun Yatsens livsforløb

I modsætning til de fleste kinesiske politiske ledere havde Sun Yatsen en meget international baggrund. En stor del af hans opvækst var på Hawaii, hvor han fik en vestlig uddannelse, og som ung konverterede han til kristendommen. Allerede i 1880’erne sluttede han sig til revolutionær modstand mod Qing-dynastiet. Han deltog i en fejlslagen opstand, som resulterede, i at han måtte tilbringe en årrække i Japan, hvor han fortsatte med at opbygge en kinesisk opposition. Samtidig hermed støttede han også Filipinerne i deres krig mod USA.

Efter at den politiske situation i Kina tillod ham at vende tilbage, begyndte han igen på at opbygge en modstand mod den kejserlige administration. Disse bestræbelser bragte ham til en position som den vigtigste leder af opstanden i 1911-12, der førte til oprettelsen af Guomindang og udråbelsen af republikken Kina. Her måtte han dog afgive magten til hærens øverstkommanderende Yuan Shikai, som straks gav sig til at konsolidere sin magt. Sun Yatsen og Guomindang gjorde igen oprør men slået, og Sun Yatsen måtte gå i eksil i Japan.

Da Yuan Shikai døde i 1916, vendte Sun Yatsen tilbage og forsøgte at samle resterne af Guomindang og genopbygge det. Dette kom der dog ikke meget ud af før i 1920erne, hvor 4. maj bevægelsen oprettet i skuffelse over den fortsatte vestlige imperialisme efter 1. verdenskrig gav ny opbakning og legitimitet og den nyoprettede Sovjetunion kunne træde til med finansiel og organisatorisk støtte.

I de sidste år af sit liv blev Sun Yatsen en folkehelt, der med Guomindang opbyggede en fungerende stat og hær i Sydkina. I dette arbejde var han nært allieret med både partiets sovjetiske rådgivere og dets kommunistiske venstrefløj, som han dog aldrig sluttede sig til. Hans død i 1925 åbnede for en magtkamp mellem guomindangs højre- og venstrefløj.

Ideologi

Sun Yatsens tænkning centrede sig om tre principper: nationalisme, demokrati og velfærd. For at opnå dem mente han, at landet måtte igennem tre faser. Først en fase hvor en regering blev etableret til at udføre programmet. Derefter en fase hvor befolkningen blev oplyst til at lære at fungere i en demokratisk stat, og endelig som det sidste led implementeringen af demokratiet.

Nationalisme i Sun Yatsens forståelse handlede primært om selvstændighed fra udenlandske magter. Koncessioner skulle ophæves, økonomiske privilegier skulle afskaffes, regeringen skulle ikke underkaste sig udenlandske krav osv. Derudover fastslog han, at det skulle være en kinesisk orienteret nationalisme, ikke en etnisk. Den skulle kunne rumme alle Kinas etniske grupper, hvilket i Sun Yatsens forståelse var Han, Manchuer, Mongoler, Tibetanere og muslimer.

Demokrati skulle implementeres efter vestlige principper med deling af magten, frie valg og muligheden for at kræve folkeafstemninger, samt demokratiske procedurer for mistillidserklæringer overfor regeringen. Han mente dog ikke, at magten skulle tredels men femdeles. Udover en lovgivende, udøvende og dømmende magt skulle der også være en gren, der tog sig af eksamener og en, der skulle overvåge, at de andre fulgte loven.

Sun Yatsens ide om velfærd bestod dels i en skattereform og at regeringen skulle sikre befolkningen adgang til mad, tøj, bolig og transport. De nøjagtige detaljer er dog uklare, da han ikke sagde ret meget om dette princip før sin død, og både kommunisterne og Guomindang gav siden deres egen udlægning af, hvad han mente.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvordan kommer man til Shanghai?
Der er altid noget underligt i at skrive en artikel om noget, vi alle har oplevet. Med ganske få undtagelser udover børn, er vi alle tilflyttere til vores by og har prøvet rejsen hertil. Men de fleste af os har ikke et klart billede af de forskellige muligheder der findes, vi kender jo kun den, vi selv tog.

Overordnet set er der to primære veje til Shanghai. Med skib og med tog. Af disse anbefaler vi klart at tage med skib.

De utilstrækkelige togforbindelser

Kinas togstrækninger er ikke blot utilstrækkelige og af dårlig kvalitet, de er plaget af røvere og de forskellige krigsherrers soldater, som ikke er meget bedre. Man er i konstant fare for både sit liv og sin ejendom på togrejser, særligt hvis man rejser inde i landet. Men selv, hvis man kommer sikkert frem, er der konstante stop til inspektioner, bestikkelser og skader fra både dårlig vedligeholdelse og krigsherrernes kampe. Endelig er der jo det simple faktum, at man mest kan komme til andre dele af Kina. De eneste andre lande, der er rigtigt forbundet via jernbanenettet er Rusland, Fransk Indokina og Korea, og det er nok de færreste, der har været der i forvejen, og disse områder er alligevel alle tilgængelige med skib.

Skibet er det bekvemme transportmiddel

Hvis man i stedet vælger skibet, rejser man på en hurtig, moderne damper trygt ude på havet hvor vores kystvagt og stormagternes flåder er parat til at beskytte mod pirater. Damperne har plads til alle, fra den kultiverede gentleman og hans familie, til den ambitiøse unge, som er ude at søge sin lykke. Der er en klasse for alle.

Og ikke nok med det, der er ruter fra alle steder, man måtte ønske sig. Sydpå stopper stort set alle dampere hos englænderne i Hong Kong. Alt efter ejerskab og rute har man haft mulighed for at rejse fra både Fransk Indokina, Singapore eller Hollandsk Ostindien og derfra hele verden. Ikke overraskende kommer de fleste rejsende fra Europa og de britiske besiddelser Australien og New Zealand ad denne rute. Østfra er der naturligvis ruten over Stillehavet, der udgår fra byer som San Francisco og Vancouver, gør stop i det amerikanske territorie Hawaii, og måske også Japan, før de når vor by. Og der er selvfølig den stadige trafik mellem Japan, og i mindre grad dets territorie i Korea, og Shanghai.

Også indre kinesisk skibsfart

Men selv fra andre dele af Kina kommer folk til Shanghai med skib. Nordfra er det kun naturligt, at rejsende fra de større koncessionsbyer og Tianjin, Beijing's industri- og havneby, tager skibet, når de har et ærinde i Shanghai. Det er hurtigere, sikrere og mere bekvemt end at tage toget. Sydfra er det naturligvis også klart, at mange skibe fra Hong Kong stopper i Kinas havnebyer, så hvis man er i en af disse, burde det ikke være noget problem at finde et skib, selvom afgangene dér selvfølgelig ikke er så hyppige som i selve Hong Kong. Og hvis man er inde i landet, er der hyppig skibsfart hele vejen op ad Yangtze til Wuhan, selvom man på denne strækning er i fare for banditter og warlords angreb fra kysten.

Usædvanlige ruter

Endelig er der nogle usædvanlige ruter. Vi kan ikke anbefale disse, men de findes og bør nævnes. Hvis man eksempelvis har arbejdet for franskmændene i Yunnan, kunne det være fristende at tro, at man kan følge Yangtze hele vejen til Shanghai. Dette er selvfølgelig muligt, men et bedre råd ville være at tage tilbage til Fransk Indokina og tage et skib herfra. Eventyrere har andre muligheder såsom at rejse over land fra Rusland og forsøge at finde en vej igennem Kina, eller endda at snige sig igennem det lukkede Tibet og derfra rejse gennem Kina. Men disse er ikke reelle muligheder for andre end kriminelle og vovehalse uden frygt for deres liv, ejendom og tid.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right