SHANGHAI-LEKSIKON
Chiang Kaishek

Chiang Kaishek var Guomindangs militære leder fra midten af 1920’erne og Kinas militære og politiske leder fra 1927 til 1949. Herefter var han leder af det selvstændige Taiwan indtil sin død i 1975.

Chiang Kaisheks livsforløb

Chiang Kaishek blev født i Zhejiang provinsen syd for Shanghai i 1887. I sine tidlige år tog han en militæruddannelse i Japan og tjente i både den japanske hær og Guomindangs oprørshær mod Qing dynastiet, som faldt efter en revolution i 1911. Han tilbragte også en betragtelig tid i Shanghai, hvor han opbyggede kontakter med ledelsen af gangsterorganisationen The Green Gang.

Efter at Guomindang-regeringen i Canton (xxdet nuværende Guangzhouxx) xx19xx?xx blev oprettet, sluttede Chiang sig til dens militær og steg hurtigt i graderne takket være et personligt venskab med Guomindangs leder Sun Yatsen, som kom i stand efter at han reddede ham fra et attentatforsøg. Hans plads i Guomindangs ledelser gjorde, at han blev sendt på udvekslingsophold til Moskva i xx19??xx, samt fik kommandoen over Guomindangs militærakademi Whampoa, hvor han opbyggede et loyalt netværk blandt officererne. Dette netværk gjorde, at han blev udråbt til øverstkommanderende for Guomindangs hær. Efterhånden som han steg i graderne, blev han desuden centrum for Guomindangs højrefløj og dennes modstand mod kommunisterne i partiet.

Som øverstkommanderende for hæren vandt han hurtigt frem under ”den nordlige kampagne”, som var et militært fremstød, der skulle samle Kina under Guomindang. Dette gav Chiang modet til at lave et kup mod Guomindangs civile regering med udrensning af kommunisterne som spydspids. Til kuppet benyttede han sine kontakter i The Green Gang og en ægteskabsalliance med Sun Yatsens svigerfamilie, der blev beseglet med hans konvertering til metodistisk kristendom.

Efter sit kup gjorde Chiang erobringen af Østkina færdig og begyndte at opbygge en moderne kinesisk stat. Denne stat var dog plaget af flere forhold. Forskellige warlords havde stadig magt, der sad en oprørsregering i Canton (Guangzhou), og kommunisterne ydede fortsat modstand i en række fjerne bjergegne. Fremfor alt angreb Japan forskellige kinesiske områder. Alle disse forhold undergravede Chiangs evne til at få sit program implementeret, men han holdt sig alligevel ved magten.

Med den japanske invasion i 1937 blev Chiang kKaishek øverstkommanderende for den samlade kinesiske modstand og efter 1939 for de allierede styrker på den kinesiske front af Anden Verdenskrig. Denne internationale anerkendelse forhindrede ham dog ikke i at tabe den efterfølgende borgerkrig med kommunisterne og blive fordrevet til Taiwan. Her opbyggede han med amerikansk støtte en autoritær stat, som han styrede indtil sin død.

Ideologi

Fremfor for alt viste Chiangs ideer og politiske mål sig om et nationalistisk ønske om et stærkt Kina. I modsætning til det meste af Guomindang før hans magtovertagelse var dette ønske i høj grad præget af et kompliceret forhold til alt hvad der var moderne. Han søgte at overtage moderne teknologiske og administrative principper, men afviste moderne og udenlandske kulturelle strømninger, dog med kristendom som en åbenlys undtagelse. Han var blandt andet erklæret konfucianer og betragtede moderne kunststrømninger som jazz, modernistisk literatur og abstrakt kunst som ukinesiske og skadelige for ungdommen.

Chiang ignorerede også de dele af Guomindangs program, der krævede en omstilling til demokrati. Demokrati blev aldrig indført i hans regeringstid, hverken i Kina eller på Taiwan. I stedet søgte han at opbygge en stærk stat centreret om militæret og hans politiske ”blåskjortebevægelse”. Det er karakteristisk, at hans tilgang til de fleste problemer involverede militær magt.

Økonomisk modsatte han sig både fri udfoldelse af kapitalisme og kommunistisk plan økonomi. Det første viste sig dels ved en afpresning af rige kinesere til at hjælpe med at finansiere staten, dels ved åbent at kræve en større statslig kontrol over Kinas industrielle produktion. Det sidste kom til udtryk i hans konsekvente modstand mod kommunisterne helt fra tiden som kommandant for Whampoa til hans død på Taiwan.

Overordnet set var Chiang Kaishek i politisk henseende nærmest på skikkelser som Mussolini og andre europæiske fascister og autoritære konservative bevægelser. Dette kom også til udtryk ved, at hans nærmeste internationale partner i 1930’erne var det nazistiske Tyskland, et partnerskab der først ophørte, da den tyske regering under Hitler valgte at skifte partner i Asien til fordel for Japan.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvordan kommer man til Shanghai?
Der er altid noget underligt i at skrive en artikel om noget, vi alle har oplevet. Med ganske få undtagelser udover børn, er vi alle tilflyttere til vores by og har prøvet rejsen hertil. Men de fleste af os har ikke et klart billede af de forskellige muligheder der findes, vi kender jo kun den, vi selv tog.

Overordnet set er der to primære veje til Shanghai. Med skib og med tog. Af disse anbefaler vi klart at tage med skib.

De utilstrækkelige togforbindelser

Kinas togstrækninger er ikke blot utilstrækkelige og af dårlig kvalitet, de er plaget af røvere og de forskellige krigsherrers soldater, som ikke er meget bedre. Man er i konstant fare for både sit liv og sin ejendom på togrejser, særligt hvis man rejser inde i landet. Men selv, hvis man kommer sikkert frem, er der konstante stop til inspektioner, bestikkelser og skader fra både dårlig vedligeholdelse og krigsherrernes kampe. Endelig er der jo det simple faktum, at man mest kan komme til andre dele af Kina. De eneste andre lande, der er rigtigt forbundet via jernbanenettet er Rusland, Fransk Indokina og Korea, og det er nok de færreste, der har været der i forvejen, og disse områder er alligevel alle tilgængelige med skib.

Skibet er det bekvemme transportmiddel

Hvis man i stedet vælger skibet, rejser man på en hurtig, moderne damper trygt ude på havet hvor vores kystvagt og stormagternes flåder er parat til at beskytte mod pirater. Damperne har plads til alle, fra den kultiverede gentleman og hans familie, til den ambitiøse unge, som er ude at søge sin lykke. Der er en klasse for alle.

Og ikke nok med det, der er ruter fra alle steder, man måtte ønske sig. Sydpå stopper stort set alle dampere hos englænderne i Hong Kong. Alt efter ejerskab og rute har man haft mulighed for at rejse fra både Fransk Indokina, Singapore eller Hollandsk Ostindien og derfra hele verden. Ikke overraskende kommer de fleste rejsende fra Europa og de britiske besiddelser Australien og New Zealand ad denne rute. Østfra er der naturligvis ruten over Stillehavet, der udgår fra byer som San Francisco og Vancouver, gør stop i det amerikanske territorie Hawaii, og måske også Japan, før de når vor by. Og der er selvfølig den stadige trafik mellem Japan, og i mindre grad dets territorie i Korea, og Shanghai.

Også indre kinesisk skibsfart

Men selv fra andre dele af Kina kommer folk til Shanghai med skib. Nordfra er det kun naturligt, at rejsende fra de større koncessionsbyer og Tianjin, Beijing's industri- og havneby, tager skibet, når de har et ærinde i Shanghai. Det er hurtigere, sikrere og mere bekvemt end at tage toget. Sydfra er det naturligvis også klart, at mange skibe fra Hong Kong stopper i Kinas havnebyer, så hvis man er i en af disse, burde det ikke være noget problem at finde et skib, selvom afgangene dér selvfølgelig ikke er så hyppige som i selve Hong Kong. Og hvis man er inde i landet, er der hyppig skibsfart hele vejen op ad Yangtze til Wuhan, selvom man på denne strækning er i fare for banditter og warlords angreb fra kysten.

Usædvanlige ruter

Endelig er der nogle usædvanlige ruter. Vi kan ikke anbefale disse, men de findes og bør nævnes. Hvis man eksempelvis har arbejdet for franskmændene i Yunnan, kunne det være fristende at tro, at man kan følge Yangtze hele vejen til Shanghai. Dette er selvfølgelig muligt, men et bedre råd ville være at tage tilbage til Fransk Indokina og tage et skib herfra. Eventyrere har andre muligheder såsom at rejse over land fra Rusland og forsøge at finde en vej igennem Kina, eller endda at snige sig igennem det lukkede Tibet og derfra rejse gennem Kina. Men disse er ikke reelle muligheder for andre end kriminelle og vovehalse uden frygt for deres liv, ejendom og tid.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right