SHANGHAI-LEKSIKON
Kinas Kommunistiske Parti

Kinas Kommunistiske Parti blev oprettet på en hemmelig konference i den franske koncession i Shanghai i 1921. Partiets inspiration var dels 4. maj bevægelsen, der var en kinesisk protestbevægelse mod den fortsatte vestlige imperialisme efter 1. verdenskrig, dels kommunisternes magtovertagelse i Rusland efter 1917.

I partiets tidlige år underlagde det sig i høj grade direktiver fra Moska om at deltage i Guomindang og satse på national enhed, før det søgte at indføre kommunisme. Dette faldt også godt i tråd med den nationalisme, partiet var opstået af og stadig i høj grad støttede sig til. Kommunisterne fik i begyndelsen en del ud af deltagelsen og kom til at dominere Guomindangs venstrefløj og stod Guomindangs leder Sun Yatsen nær.

Kommunistartiet forfulgte i begyndelsen den klassiske kommunistiske ide om, at kommunismen ville blive opnået takket være byernes arbejderklasse, som ville lave revolution mod deres arbejdsgivere. Ideen om arbejderklassens særlige betydning blev en integreret del af Guomindangs strategi for samlingen af Kina, hvor kommunisterne skulle vække byernes arbejdere til den snarlige befrielse for udenlandske undertrykkere.

Disse principer for arbejdet blev dog brudt med Chiang Kaisheks udrensning af kommunister fra Guomindang fra 1927. Herefter blev aktivitet i byerne umulig, idet enhver kommunistisk aktivitet i Kinas større byer blev slået brutalt ned. Ordrene fra Moskva krævede dog stadig arbejderorganisering, hvilket svækkede båndet mellem Kinas Kommunistiske Parti og Sovjetunionen. I stedet organsierede partiet sig i fjerne bjergegne under ledelse af bondesønnen Mao Zedong.

Guomindang og allierede warlords fordrev flere gange kommunisterne fra deres baser på landet. Sidste gang det skete, var i 1934, hvor partiet næsten blev udslettet og søgte til den fjerneste udkant det næsten kunne finde. Under stadige angreb fra Chiang Kaishek opbyggede partiet her en lokal stat, hvor det eksperimenterede med en landligt funderet kommunisme.

Kampene med Guomindang stoppede midlertidigt i 1937, fordi Japan invaderede Kina. Nu gik kommunisterne i alliance med Guomindang mod japanerne. Enheden holdt ikke hele krigen ud, men parterne blev geografisk adskilt og havde vigtigere sager at give sig til end at bekæmpe hinanden. Kommunisterne benyttede denne mulighed og den legitimitet, som kampen mod japanerne gav dem, til at tage kontrollen over større områder i Nordkina og vinde betragtelig popularitet hos Kinas landbefolkning. Dette gjorde, at partiet kunne vinde over Guomindang i den borgerkrig, der fulgte umiddelbart efter Anden Verdenskrig. I 1949 udråbte Mao Zedong Folkerepublikken Kina.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvordan kommer man til Shanghai?
Der er altid noget underligt i at skrive en artikel om noget, vi alle har oplevet. Med ganske få undtagelser udover børn, er vi alle tilflyttere til vores by og har prøvet rejsen hertil. Men de fleste af os har ikke et klart billede af de forskellige muligheder der findes, vi kender jo kun den, vi selv tog.

Overordnet set er der to primære veje til Shanghai. Med skib og med tog. Af disse anbefaler vi klart at tage med skib.

De utilstrækkelige togforbindelser

Kinas togstrækninger er ikke blot utilstrækkelige og af dårlig kvalitet, de er plaget af røvere og de forskellige krigsherrers soldater, som ikke er meget bedre. Man er i konstant fare for både sit liv og sin ejendom på togrejser, særligt hvis man rejser inde i landet. Men selv, hvis man kommer sikkert frem, er der konstante stop til inspektioner, bestikkelser og skader fra både dårlig vedligeholdelse og krigsherrernes kampe. Endelig er der jo det simple faktum, at man mest kan komme til andre dele af Kina. De eneste andre lande, der er rigtigt forbundet via jernbanenettet er Rusland, Fransk Indokina og Korea, og det er nok de færreste, der har været der i forvejen, og disse områder er alligevel alle tilgængelige med skib.

Skibet er det bekvemme transportmiddel

Hvis man i stedet vælger skibet, rejser man på en hurtig, moderne damper trygt ude på havet hvor vores kystvagt og stormagternes flåder er parat til at beskytte mod pirater. Damperne har plads til alle, fra den kultiverede gentleman og hans familie, til den ambitiøse unge, som er ude at søge sin lykke. Der er en klasse for alle.

Og ikke nok med det, der er ruter fra alle steder, man måtte ønske sig. Sydpå stopper stort set alle dampere hos englænderne i Hong Kong. Alt efter ejerskab og rute har man haft mulighed for at rejse fra både Fransk Indokina, Singapore eller Hollandsk Ostindien og derfra hele verden. Ikke overraskende kommer de fleste rejsende fra Europa og de britiske besiddelser Australien og New Zealand ad denne rute. Østfra er der naturligvis ruten over Stillehavet, der udgår fra byer som San Francisco og Vancouver, gør stop i det amerikanske territorie Hawaii, og måske også Japan, før de når vor by. Og der er selvfølig den stadige trafik mellem Japan, og i mindre grad dets territorie i Korea, og Shanghai.

Også indre kinesisk skibsfart

Men selv fra andre dele af Kina kommer folk til Shanghai med skib. Nordfra er det kun naturligt, at rejsende fra de større koncessionsbyer og Tianjin, Beijing's industri- og havneby, tager skibet, når de har et ærinde i Shanghai. Det er hurtigere, sikrere og mere bekvemt end at tage toget. Sydfra er det naturligvis også klart, at mange skibe fra Hong Kong stopper i Kinas havnebyer, så hvis man er i en af disse, burde det ikke være noget problem at finde et skib, selvom afgangene dér selvfølgelig ikke er så hyppige som i selve Hong Kong. Og hvis man er inde i landet, er der hyppig skibsfart hele vejen op ad Yangtze til Wuhan, selvom man på denne strækning er i fare for banditter og warlords angreb fra kysten.

Usædvanlige ruter

Endelig er der nogle usædvanlige ruter. Vi kan ikke anbefale disse, men de findes og bør nævnes. Hvis man eksempelvis har arbejdet for franskmændene i Yunnan, kunne det være fristende at tro, at man kan følge Yangtze hele vejen til Shanghai. Dette er selvfølgelig muligt, men et bedre råd ville være at tage tilbage til Fransk Indokina og tage et skib herfra. Eventyrere har andre muligheder såsom at rejse over land fra Rusland og forsøge at finde en vej igennem Kina, eller endda at snige sig igennem det lukkede Tibet og derfra rejse gennem Kina. Men disse er ikke reelle muligheder for andre end kriminelle og vovehalse uden frygt for deres liv, ejendom og tid.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right