SHANGHAI-LEKSIKON

Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Den velklædte mand
Kaster De et blik ud over gader og stræder i vores pulserende storby Shanghai, vil det møde et mylder af europæiske eller europæisk sindede herrer på vej til kontoret, til selskab eller til sportspladsen. Fælles for dem alle er deres moderigtige påklædning, der står i skarp kontrast til kinesernes traditionelle klædedragt. Ønsker De at være, eller skal Deres mand være, en del af denne velklædte skare, så læs blot videre.

Habitten

En velklædt mand skal ikke længere bære lang jakke! Jakkerne skal nu være korte og fremhæve det maskuline skulderparti. Årtiets Begyndelse bød på højtaljede jakker med smalle revers inspireret af de militære uniformer fra den Store Krig i 1914-18. Nu skal taljen derimod sidde i taljen og have bredere revers. Ærmerne skal være løstsiddende og bukserne skåret efter ’Oxford bags’-modellen: med brede ben og sluttet til i taljen. De kan, om De vil, bære en dobbeltradet vest under jakken. Som prikken over i’et bør De bære en Fedora, en Trilby eller en Bowler på hovedet.

Aftensættet

Aftensættet består af en smoking. Smokingen kan både bruges til en aften på en af byens udmærkede restauranter eller teatre, til små selskaber eller til underholdning i hjemmet. Smokingjakken er enten hvid eller sort, men uanset jakkens farve, bør butterflyen, der hører til dette sæt, og bukserne altid være sorte. Den hvide smokingjakke benyttes oftere om sommeren. Skal De ud, bør De bære en slank uldfrakke og hat (Homborg eller Bowler).

Smokingen bør kun benyttes efter klokken 18.

På sportspladsen

Det er ikke kun til hverdag og til selskaber, at De kan være moderigtig klædt – nu kan De også vise Dem fra Deres bedste side på sportspladsen. Lyse bukser i en model til under knæet eller posede plus fours kan De trygt bære uden at sætte Deres omdømme over styr. Bemærk dog, at underbenet skal være iklædt en lang strømpe. Hertil bruges en lys skjorte. De bør bære enten bære en Panamahat eller en flat cap. Et – Voila! De er nu en velklædt sportsmand!





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right