SHANGHAI-LEKSIKON
Jazz i Shanghai

Jazzmusikken vandt indpas i Shanghai i 1919, da 1. verdenskrig var slut. Aviserne beskrev det som en ”dansesyge”, og de vidste ikke helt, om de skulle synes om den. I hvert fald var der enighed om, at der nok kun var tale om en kortvarig modedille. Men det var der ikke. Tværtimod blev Shanghai en stor jazzby 1920’erne igennem, og selvom Kinas diktator efter 1927 Chiang Kai-shek forsøgte at forbyde jazz (han brød sig ikke om noget der kom fra Vesten), fortsatte den i Shanghai helt til japanerne besatte byen i 1937. Chiangs nære allierede, gangsterkongen Du Yue Sheng, elskede nemlg jazz og finansierede selv en del af orkestrene i 1930’erne.

Jazzen var dansemusik og lød meget forskellig fra det, vi i dag kender som jazz. Den blev spillet i byens balsale, hvoraf nogle efterhånden blev så store, at de kunne rumme flere tusinde menneske på en gang. Både hvide og kinesere kastede sig med stor lyst ud i dansen, og jazzstederne blev et af de steder, hvor den ellers så stive raceadskillelse gik noget i opløsning.

Blandt strømmen af prominente amerikanske jazzmusikere, som gæstede den rige by Shanghai, var Paul Whiteman og hans orkster. Paul Whiteman var blandt 1920’ernes allerstørste jazznavne og bar med rette tilnavnet ”King of Jazz”. Både i foråret 1926 og foråret 1927 optrådte Paul Whiteman’s Orchestra på Astor House Hotel i Shanghai.

Nogle jazzmusikere kom til Shanghai og blev hængende. Det gælder for eksempel Whitey Smith. Hans fødenavn var Sven Eric Schmidt, han blev født i Vejle i 1897. I 1904 emigrerede han med sine forældre til USA og kom til San Francisco, hvor han blev jazzmusiker allerede som teenager. Ved et tilfælde fik han et engagement i Shanghai i 1922, og der gik det ham så godt, at han blev der indtil 1930. Højdepunktet var sikkert, at han spillede til diktatoren Chiang Kai-sheks bryllup med Soong Mei-ling den 1. december 1927.

 

Whitey Smiths orkester i 1924. Sådan så et hvidt jazzband ud. 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Selskabslivet for kvinder og mænd
Shanghai Moderns ungdomsredaktør Ying Chen fik æren til at overvære en vestlig hjemmefest. Under festen bemærkede hun, at kvindernes tøj er hjemmelavet. Det er vældig populært at lave sit eget tøj, viser det sig.

Den fine dame sidder på lænestolen, medens manden læner sig hen til hende for bedre at kunne føre en samtale. Det ville have været uhørt og yderst skandaløst, men så ikke alligevel, for det er vestligt.

Det er fascinerende, hvordan vestlige kvinder opfører sig som mænds lige og begår sig på samme måde i deres nærvær.  Det er ikke mærkeligt at se en hvid dame sidde med en cigaret eller et glas whisky, mens hun konverserer med en gentleman.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right