SHANGHAI-LEKSIKON
Kinesisk kunst i mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden var på mange måder en brydningstid for kinesisk kunst. Der blev stadig produceret traditionel kinesisk kunst af alle typer, men vestlig indflydelse var tydelig blandt toneangivende kunstnere indenfor alle kunstarter.

Kinas mest indflydelsesrige forfatter i det 20. århundrede, Lu Xun, kan ses som et eksempel på dette. Han var særligt kendt for sin politiske satire over situationen i Kina i en række bøger, der både trak på klassiske kinesiske stilelementer og europæisk modernisme. Sammen med andre af mellemkrigstidens forfattere skrev han på et kinesisk, som lå tæt på talt Mandarin, og som ligger til grund for moderne skrevet kinesisk. Dette moderne sprog stod i kontrast til den traditionelle kinesisk literatur der i høj grad baserede sig på et flere hundrede år gammelt klassisk kinesisk, som ingen længere talte.

Indenfor billedkunsten foretrak man i Kina traditionelt landskabs og naturmotiver. Portrætter fandtes, ligesom religiøse motiver var udbredte i forbindelse med templer, men ingen af dem var lige så indflydelsesrige som landskabsbilleder. Men i mellemkrigstiden oplevede kinesisk billedkunst en eksplosion i interessen for vestlige genrer som futurisme og ekspressionisme, såvel som for sovjetiske stilarter som socialistisk realisme. Traditionelle landskabsmalerier blev stadig malet, men Kinas mest berømmede og anerkendte kunstnere mellemkrigstiden arbejdede i vestlige genrer.

Traditionel kinesisk kunst passede ellers godt med en vestlig kunstforståelse. Idealet indenfor kinesisk kunst havde i århundreder været baseret på den lærde amatør, der udtrykte sine egne følelser og indtryk af verden. Hermed lå traditionel kinesisk kunst på trods af sine stilistiske forskelle på mange måder tæt på europæiske strømninger som impressionismen.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


En god uddannelse i hjemlandet er det bedste vi kan give vore børn
Skal drengebørnene sikres en god uddannelse og derved en god fremtid, må de væk fra Østen og tilbage til fædrelandets trygge rammer og stærke disciplin.

De fleste kan nikke genkendende til påstanden om, at skolesystemet i Shanghai ikke kan måle sig med en god uddannelse hjemme i Europa eller Amerika. Selvom skolevæsnet er blevet bedre, og flere missionsskoler er grundlagt, kan det ikke nægtes at påstanden er sand – særligt når det gælder en højere uddannelse.

Undervisningen af vore drenge har i bedste fald været mangelfuld og desværre også - for flere af skolernes vedkommende - været fyldt med ukorrekte oplysninger. For pigebørnenes vedkommende kan den slags korrigeres i hjemmet af en forstandig fader, men for drengenes vedkommende er det direkte skadeligt for deres videre uddannelse, og andre løsninger må findes.

Det må derfor stærkt tilrådes, at familierne senderderes poder tilbage til fædrelandets fremtidssikrende skolesystem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right