SHANGHAI-LEKSIKON
Første verdenskrig

Første verdenskrig der varede fra 1914-1918 var verdenshistoriens hidtil største militære konflikt. Den stod mellem Storbritannien, Frankrig, Italien, Japan og Rusland, med en russisk exit og en amerikansk entre i 1917, på den ene side, og Tyskland, Østrig-Ungarn og det tyrkiske Osmannerrige på den anden. I sidste ende besejrede Storbritannien, Frankrig og deres allierede Tyskland. Krigen berørte på forskellige måder stort set alle dele af verden, men blev primært udkæmpet i Europa og Mellemøsten.

Kina blev ikke særligt berørt direkte, idet Japans besættelse af den tyske koncession i Qingdao var det eneste slag i Kina. Indirekte blev Kina dog kraftigt berørt af krigen. Selvom flere hundredetusinde kinesere var blevet hyret til forskellige arbejdsopgaver af Storbritannien og Frankrig, var den primære indflydelse på Kina hverken økonomisk eller personlig, men politisk. Japan, der ikke deltog særligt meget i krigen, havde benyttet den som dække for at aftvinge den kinesiske regering forskellige indrømmelser, som øgede Japans økonomisk og politiske stilling i krigen. Dette vakte raseri i den kinesiske befolkning og svækkede alle senere kinesiske regeringer og alle warlords, der forsøgte at samle landet via den officielle regering, idet de blev nødsaget til at anerkende disse indrømmelser. Da fredsaftalen efter første verdenskrig, Versaillestraktaten, i 1920 accepterede Japans krav i Kina, blev vreden samlet i nationalistiske 4. maj-bevægelse. Denne bevægelse førte til både kommunistpartiets dannelse og Guomindangs genopstandelse - det havde været forbudt siden 1912.

Internationalt var det væsentligste udfald for Kina, at krigen førte til en kommunistisk revolution i Rusland i 1917. Denne revolution førte først til en russisk fredsslutning med Tyskland i verdenskrigen og derefter til en borgerkrig med kommunistisk sejr. Dele af borgerkrig blev ført ved Kinas grænser, ligesom den førte til Mongoliets selvstændighed fra Kina. Mange tusinde russere på den tabende side flygtede til Kina og endte som den suverænt lavest-stillede gruppe af hvide i Shanghai. De sejrende kommunister, derimod, støttede oprettelsen af Kinas Kommunistiske Parti og ydede både kommunister og Guomindang militærtræning i årene op til Den Nordlige Kampagne.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Kan Japan true det hvide herredømme?
Er den japanske politik en trussel for de civiliserede nationer, eller skal vi tværtimod forstå japanerne som nye medlemmer af de civiliseredes klub?

På trods af den spændte situation under belejringen har visse bekymrede røster udtrykt den holdning, at det hverken er bolsjevikkerne eller kinesernes vildledte nationalisme, der er den virkelige trussel mod de hvides herredømme i Shanghai. I stedet peger de bekymrede på en anden gruppe orientalere, nemlig japanerne, hvis aggressive fremfærd og store antal i den internationale zone ifølge dem blot skulle være en forsmag på deres ambitioner for hele Kina. De bekymrede peger også på, at der blandt japanerne skulle være vrede over at være udelukket fra væsentlige beslutninger i Folkeforbundet. Shanghai Modern's internationale ekspert diskuterer disse ideer og vurderer om der er hold i dem.

Ekspansionisme og koloniale ambitioner

Det er uden tvivl rigtigt at Japan har ført krig mod sine naboer, Kina og Rusland og at landet har vundet disse krige. Hermed har japanerne skabt sig et rige bestående af ikke blot deres naturlige territorier på deres øer, men også i det tilbagestående Korea og endnu mere tilbagestående Taiwan. Men som vores korrespondent påpeger, er det kun naturligt at overlegne kulturer underkaster sig mere tilbagestående og bringer dem civilisationens lys og gør deres ressourcer produktive, ligesom konkurence mellem stormagterne er naturlig. Og her har japanerne ikke gjort noget, som de hvide stormagter ikke også har gjort for at vinde deres imperier, den eneste forskel er japanernes orientalske baggrund.

Modernisering og vestliggørelse

Man skal passe på med at overdrive den orientalske baggrund. Naturligvis har japanerne deres særpræg, men de har også hastigt søgt at modernisere deres land og efterligne vestens overlegne civilisation. De har således moderne parlamentariske institutioner og en moderne industri efter de fineste forbilleder i vesten. Man må heller ikke glemme, at japanerne under verdenskrigen sluttede sig til de frie lande imod centralmagterne og ydede ofre for at bringe Tysklands østlige besiddelser under kontrol. Japan har ligeledes stået fast på at holde kommunistisk uvæsen ude af sine territorier. Desuden er det kun nogle unge ildsjæle i hæren, der ikke kan forstå, at Folkeforbundet primært eksisterer for at forhindre, at fremtidige konflikter i Europa kommer ud af kontrol, og at det derfor ikke er et relevant forum for japanerne at være dybt involveret i. Og herhjemme i Shanghai kan vi se, hvor fredelig og ordentlig den japanske befolkning er. Den holder sig til sine territorier og besværer ingen. Derfor mener China Moderns redaktion ikke, at der er hold i bekymringerne for, om japanerne skulle være en reel trussel mod de hvides herredømme i Shanghai.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right