SHANGHAI-LEKSIKON
Koncession

En koncession er en tilladelse til udstedt af en offentlig myndighed til at drive virksomhed. I international lov er en konsession et territorium inden for et lands grænser, som en anden myndighed end landets egen regering har fuld råderet over. I 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig benyttede kolonimagterne ofte deres magt til at få koncessioner til sig selv eller deres firmaer, i stedet for simpelthen at erobre hele landet. Koncessioner blev den foretrukne måde at dominere Kina på.

Storbritannien vandt den første opiumskrig mod Kina i 1842 og gennemtvang derefter fem koncessioner ved kinesiske havne. Koncessionerne sikrede engelske virksomheder fordelagtige handelsbetingelser og frihed for indblandning fra kinesiske myndigheder. Snart fik også amerikanerne koncessionerne, og efterhånden fik næsten alle europæiske lande koncessioner i Kina. De udenlandske statsborgere i koncessionerne fik desuden "eksterritorialret". Det betød, at de ikke stod under kinesisk lov, men under deres egne landes love eller - som i Shanghai - under en særlig hvid Shanghai-lov.

Fordelingen af koncessioner i Shanghai 1937. Den eneste forskel fra situationen i 1927 er, at der er kommet en italiensk koncession. Koncessionerne dækkede omkring det halve af Shanghais samlede areal, men der boede i 1927 kun ca. 30.000 hvide og ca. 15.000 japanere i Shanghai. Det kinesiske befolkningstal nærmede sig 3 millioner. Mere end en million kinesere boede i koncessionerne.Bemærk at den amerikanske koncession ikke er ejet af USA men af flådeenheden 4th Marines.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Når turisten møder de gule
Pas på med rickshawløberen. Turister i Shanghai behandler ofte kineserne med misforstået venlighed. Det kan få de alvorligste følger.

Det uundgåelige møde med kineseren

Turisten, som kommer til byen med de store krydstogtskibe, vil ganske indlysende først og fremmest tage del i nattelivets glæder og shoppe på Nanjing Road og Rue Joffre. Og selvfølgelig gå op og ned ad the Bund. Men mange vil også gerne lære kineseren at kende i hans naturlige miljø ude i kineserkvarterne. Det er naturligvis op til den enkelte at beslutte, hvordan tiden i Shanghai skal benyttes, omend Shanghai Modern stærkt vil advare mod at man forlader koncessionsområderne i den spændte situation, der hersker netop nu.

Langt de fleste indbyggere i koncessionerne er jo imidlertid også kinesere, så med mindre turisterne slet ikke træder ud af turbusserne, skal de nok komme i nærkontakt med de gule! Her skal de passe på. Turisterne vil ofte gribes af medlidenhed og forsøge at afhjælpe noget af den elendighed, de ser, men de kan hurtigt gøre mere skade, end de ved af.

Rickshawløberen et godt eksempel

Et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, er den allestedsnærværende rickshawløber. Han står der og byder sig til, og hvad er mere indbegrebet af Kina end netop ham? Altså går vor turist hen til ham og spørger, hvad han skal have for en tur op ad Nanjing Road, ned ad Yu Ya Ching Road og tilbage til the Bund ad Fuchow Road. Han nævner så sin pris, og nu står vor godhjertede turist så og tænker, at den er jo latterligt lav, og herregud, jeg hvad betyder det for mig, om jeg giver ham det dobbelte eller måske endda det tredobbelte? Det er her, det går galt.

Rickshawløberen er fra naturens side en simpel mand med små behov. Giv ham hans skål ris om dagen og et par gamle klude at binde om livet og han er tilfreds. Hvad vil der nu ske, når han pludselig står der med, hvad der for ham er en overflod af penge? Jo, han vil omgående slippe rickshawens stænger og løbe til det nærmeste opiumshus, og vi vil ikke se ham igen, førend han bleg og svimmel vakler ud derfra to dage senere. Det gavner ikke ham, og - værre - det er ødelæggende for transportsystemet, ja, for hele samfundsøkonomien. Giv de fattige mere, end de lige akkurat har brug for, og du har været med til at fremme dovenskaben!

Gadehandleren

Eller tag gadehandleren. Fx den søde lille gule pige, der råber til dig på sit rædsomme engelsk og forsøger at overtale dig til at købe en buket blomster ”for your misses”. Du tænker, ih, hvor har hun nogle søde, skrå, sorte øjne, hun minder mig om pigen fra i nat, og før du ved af det, har du bare betalt den pris, hun forlangte. Hun griner bag din ryg og tænker, aha, jeg kan skrue priserne op, og før vi ved af det er prisniveauet blevet hævet over hele linjen. Og værre endnu, pigen kan nu købe ris til hele familien, og Kinas overbefolkningsproblem bliver endnu værre, end det er i forvejen!

Det gode hjertes forbandelse

Det er her, problemet ligger: at den medfølelse, hvide mennesker naturligt har for andre, kommer til kort overfor de indfødtes medfødte snuhed. Her må fornuften og den kølige overvejelse, som nogle af den hvide races øvrige særtræk, tages i brug. Når du møder den indfødte under dit ophold i Shanghai, husk da altid, at du er den overlegne, at du er den, der fastsætter reglerne og at du er den, der må sørge for at de overholdes.

 

Yndige ser de ud, de små kinesiske kvinder, men lad ikke dit hoved fordreje til at forkæle dem.