SHANGHAI-LEKSIKON
Sociale skillelinjer i Shanghai

Fra englændernes og amerikanernes grundlæggelse af det hvide Shanghai Shanghai i 1842 og frem til 2. verdenskrig var byen præget af meget komplicerede sociale skel baseret på race, nationalitet og klasse. Mest komplekse var de i 1920’erne og 1930’erne, hvor byen rummede flest nationaliteter. Fordi de hvide beherskede Shanghai, blev deres syn også det udmøntet i lovene og normerne i byen, selvom dens andel af hvide i 1927 kun var på omkring 30.000 ud af en samlet befolkning på 2.700.000.

Raceskellene fulgte de linjer, der var udstukket af den vestlige raceidelogi, hvor hvide blev anset for at udgør et højdepunkt i udviklingen, mens andre folkeslag indtog lavere rangerende pladser. I bunden lå i Shanghai kineserne (andre steder i verden indtog andre folkeslag denne plads), som på grund af deres etnicitet blev set ned på og ofte behandlet meget dårligt. Ind imellem disse to yderpunkter kom de mange tjenere fra lande som for eksempel Indien og Fransk Indokina.

Japanere havde samme rettigheder som hvide. Det skyldtes Japans status som stormagt med sit eget koncessionsområde, som det overtog fra Tyskland efter 1. verdenskrigs afslutning. Japan havde sin egen udlægning af raceideologien, som satte Japan øverst i hierarkiet, og i dagligdagen var der ikke megen kontakt mellem japanerne og de ”rigtige” hvide.

Raceskellene blev ikke forvaltet lige så strengt i den franske koncession som de blev i det internationale zone (det område der var domineret af englændere og amerikanere). For eksempel havde kinesere adgang til de franske parker, hvor de ikke havde adgang til de engelsk-amerikanske parker.

Klasseskel eksisterede på tværs af raceskellene. De var dels betinget af formueforhold, dels af nedarvede privilegier. For eksempel havde efterkommerne af de oprindelige engelske indbyggere visse særlige rettigheder. I bunden lå de arbejdsløse tiggerskarer, skarpt fulgt af de ufaglærte arbejdere. Disse var udelukkende kinesere. Ovenover dem var der skarp konkurrence og uklare statusgrænser mellem den voksende kinesiske middelklasse og de statsløse russere, hviderussere, ukrainere og andre fra det gamle russiske emperie.

Nationalitetsskellene lå først og fremmest mellem de ”hvide” nationer og de øvrige. Men dette mønster blev kompliceret af, at man meget stærkt vægtede statsborgerskab. Var man for eksempel dansker i Shanghai, gjorde det danske statsborgerskab, at man var fuldt respekteret som hvid og i forhold til den profession, man havde. Flygtningene fra det gamle Rusland havde derimod mistet deres statsborgerskab og var dermed udenfor det gode, hvide selskab. Det medførte, at selv velstående og veluddannede russere i mange henseender nød lige så lidt status som kinesere. Mange hvide statsløse måtte ernære sig ved manuelt arbejde eller som små butikshandlende, hvilket ellers ikke var normalt for hvide. De måtte ofte konkurrere med kinesere om jobs. Ofte kunne mændene slet ikke finde arbejde, og de hvide statsløse kvinder måtte brødføde hele familien gennem prostitution. Hvide mænd ønskede ikke at nedværdige sig til at købe en statsløs prostitueret, hvorfor disse hvide kvinder måtte nedværdige sig til at tage kinesiske kunder - hvilket øgede deres statustab.

Selvom der var forbindelser mellem de mange forskellige grupper, var der en stærk tendens til at de lukkede sig, således at for eksempel middelklassekinesere kun omgikkes andre middelklassekinesere, eller at rige englændere kun omgikkes andre rige englændere. Stort set ingen hvide ulejligede sig med at lære kinesisk. Giftermål mellem hvide og kinesere var næsten utænkeligt.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Når turisten møder de gule
Pas på med rickshawløberen. Turister i Shanghai behandler ofte kineserne med misforstået venlighed. Det kan få de alvorligste følger.

Det uundgåelige møde med kineseren

Turisten, som kommer til byen med de store krydstogtskibe, vil ganske indlysende først og fremmest tage del i nattelivets glæder og shoppe på Nanjing Road og Rue Joffre. Og selvfølgelig gå op og ned ad the Bund. Men mange vil også gerne lære kineseren at kende i hans naturlige miljø ude i kineserkvarterne. Det er naturligvis op til den enkelte at beslutte, hvordan tiden i Shanghai skal benyttes, omend Shanghai Modern stærkt vil advare mod at man forlader koncessionsområderne i den spændte situation, der hersker netop nu.

Langt de fleste indbyggere i koncessionerne er jo imidlertid også kinesere, så med mindre turisterne slet ikke træder ud af turbusserne, skal de nok komme i nærkontakt med de gule! Her skal de passe på. Turisterne vil ofte gribes af medlidenhed og forsøge at afhjælpe noget af den elendighed, de ser, men de kan hurtigt gøre mere skade, end de ved af.

Rickshawløberen et godt eksempel

Et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, er den allestedsnærværende rickshawløber. Han står der og byder sig til, og hvad er mere indbegrebet af Kina end netop ham? Altså går vor turist hen til ham og spørger, hvad han skal have for en tur op ad Nanjing Road, ned ad Yu Ya Ching Road og tilbage til the Bund ad Fuchow Road. Han nævner så sin pris, og nu står vor godhjertede turist så og tænker, at den er jo latterligt lav, og herregud, jeg hvad betyder det for mig, om jeg giver ham det dobbelte eller måske endda det tredobbelte? Det er her, det går galt.

Rickshawløberen er fra naturens side en simpel mand med små behov. Giv ham hans skål ris om dagen og et par gamle klude at binde om livet og han er tilfreds. Hvad vil der nu ske, når han pludselig står der med, hvad der for ham er en overflod af penge? Jo, han vil omgående slippe rickshawens stænger og løbe til det nærmeste opiumshus, og vi vil ikke se ham igen, førend han bleg og svimmel vakler ud derfra to dage senere. Det gavner ikke ham, og - værre - det er ødelæggende for transportsystemet, ja, for hele samfundsøkonomien. Giv de fattige mere, end de lige akkurat har brug for, og du har været med til at fremme dovenskaben!

Gadehandleren

Eller tag gadehandleren. Fx den søde lille gule pige, der råber til dig på sit rædsomme engelsk og forsøger at overtale dig til at købe en buket blomster ”for your misses”. Du tænker, ih, hvor har hun nogle søde, skrå, sorte øjne, hun minder mig om pigen fra i nat, og før du ved af det, har du bare betalt den pris, hun forlangte. Hun griner bag din ryg og tænker, aha, jeg kan skrue priserne op, og før vi ved af det er prisniveauet blevet hævet over hele linjen. Og værre endnu, pigen kan nu købe ris til hele familien, og Kinas overbefolkningsproblem bliver endnu værre, end det er i forvejen!

Det gode hjertes forbandelse

Det er her, problemet ligger: at den medfølelse, hvide mennesker naturligt har for andre, kommer til kort overfor de indfødtes medfødte snuhed. Her må fornuften og den kølige overvejelse, som nogle af den hvide races øvrige særtræk, tages i brug. Når du møder den indfødte under dit ophold i Shanghai, husk da altid, at du er den overlegne, at du er den, der fastsætter reglerne og at du er den, der må sørge for at de overholdes.

 

Yndige ser de ud, de små kinesiske kvinder, men lad ikke dit hoved fordreje til at forkæle dem.