SHANGHAI-LEKSIKON
Krig i Shanghai foråret 1927

Shanghai var præget af poltisk og social uro gennem 1920’erne. Det skyldtes de voldsomme modsætninger mellem rige og fattige og hvide og kinesere, men også den store uro i det øvrige Kina. Kina var faldet fra hinanden i flere områder med egne krigsherrer, der bekæmpede hinanden. Nationalistpartiet Guomindang og det kinesiske kommunistparti arbejdede sammen om at samle landet igen. Dette skulle ske ved, at kommunisterne lammede byerne gennem strejker, hvorefter Guomindangs hær angreb og erobrede dem.

I begyndelsen af 1927 nåede Guomindanghæren under ledelse af general Chiang Kai-shek frem til Shanghai. Omkring 6000 kommunister under ledelse af Zhou Enlai hjalp de allerede oprørske fagforeninger i Shanghais kinesiske kvarterer med at organisere en lammende generalstrejke den 19. februar. Men Chiang standsede hæren, og den lokale krigsherre Sun kunne fange mange af strejkelederne og lade dem halshugge. Først da kommunisterne og fagforeningerne selv var ved at erobre byen, angreb Chiangs hær den 22. marts og tog kontrol over de kinesiske kvarterer.

Mellem 22. marts og 12. april var koncessionsområderne underbelejring. Meget store mængder af hjemlandenes tropper var sendt til koncessionsområderne for at forsvare byen, og den var skærmet af pigtråd, barrikader og svære kanonstillinger. Natten mellem den 12. og 13. april skete der imidlertid det, at gangstere, der var allieret med Chiang Kai-shek og det hvide bystyre, angreb kommunisterne og fagforeningslederne og dræbte mange af dem. I de følgende dage blev yderligere omkring 12.000 henrettet som kommunister og i det næste år yderligere 200.000.

Chiang Kai-shek blev efter forræderiet mod sine allierede modtaget som en helt i det hvide Shanghai, der lånte ham penge til at kunne fortsætte sin krig for at blive Kinas nye leder. Dette lykkedes i 1928, hvorefter Chiang Kai-shek var diktator i Kina frem til 1949. Hans store forbillede var den italienske fascistleder Mussolini.

 

Den 22. marts 1927 erobrede Guomindanghæren Shanghais kinesiske bydele fra en lokal krigsherre. Erobringen skete i et samarbejde med kommunisterne og fagforeningerne, som på forhånd havde lammet byen gennem strejker og besættelser af vigtige knudepunkter. På billedet ligger nogle af krigsherren Suns faldne soldater ved en af de barrikader, der beskyttede koncessionsområderne. Stedet er North Zhejiang Road på grænsen til det kinesiske kvarter Zhabei.

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Den kinesiske stolthed
Det er en kendt sag, at det værste, der kan overgå en kineser, er at ”tabe ansigt”.

Når kineserne bliver beskyldt for at have begået fejl, offentligt irettesat, pågrebet for dårlig opførsel eller tyveri eller ikke magter at løse en opgave, siger man, at de ”taber ansigt”. Det nærmeste vi kan komme til at forstå, hvad udtrykket ”ansigt” her dækker over, er ”stolthed”.

Kineserne vil gøre alting for at “redde ansigtet”, uanset prisen og besværet, selv hvis det skulle betyde, at de bliver fyret. Den bedste måde at håndtere sine kinesiske tjenere på er at sørge for, at de ikke ”taber ansigt”. Om nødvendigt må man hellere bare fyre dem uden videre snak.

Tak til turistføreren All about Shanghai and Environs for disse oplysninger.

 

Pas især godt på, når De er ude for den europæiserede kineser. Hans overlade er blevet ferniseret med et lag af dannelse, men under dette er han sig pinligt bevidst om sin underlegenhed. Det gør ham om muligt endnu mere ærekær end andre kinesere.