For de af kineserne, der ikke talte et godt engelsk, blev pidgin-engelsk et sprog,  til kommunikationmed Shanghais udenlandske beboere. I pidgin-engelsk bruges en blanding af kinesiske og engelske udtryksformer, krydret med ord fra portugisisk, indisk mm.

Selvom sproget umiddelbart lyder som en hjemmegjort blanding af engelsk og kinesisk, er det ikke ligetil at lære og mestre det.Det har rødder langt tilbage i historien, hvor Kina var hjemsted for nogle af verdens mest eksotiske og luksuriøse handelsvarer, såsom krydderier, silkestoffer og te. Handelsmænd valfartede til Kina for at bringe disse fremmedartede varer til Europa.

I begyndelsen af 1800-tallet herskede England over verdenshavene og havde derfor også en stor andel i den oversøiske handel med bl.a. Kina og Indien. Dette resulterede i et kinesisk handelssprog, der var domineret af det engelske sprog, og dermed blev pidgin-engelsk skabt. Pidgin er en forvridning af ordet business; Pidgin-English betyder slet og ret business-English.

I Shanghai blev pidgin-engelsk en måde, de kinesiske og de udenlandske beboere kunne kommunikere på.

I 1931 skriver Bodil Christiansen, der er gift med kaptajn ved Store Nordiske Telegraf-Selskab Axel Christiansen og bosat i Shanghai, et brev til sin søn Erik, der er på kostskole i Danmark. I brevet fortæller Bodil om én af familiens tjenere, Amar:

”Amar og hans Papa er rejst til Ningpoo. Jeg tror ikke at Amar var særlig glad derfor, han sagde Ningpoo no has got Chows saa han vilde hellere have blevet hos os men han skal jo hjem og præsenteres for Familien.”