SHANGHAI-LEKSIKON
Warlords

Warlords – på dansk krigsherrer - er den almindelige betegnelse for de militære ledere, der dominerede forskellige dele af Kina i mellemkrigstiden.

De forskellige warlords var tidligere officerer i den kinesiske hær, som tog kontrollen over de områder af Kina, hvor de havde været stationeret. Efter militærdiktatoren Yuan Shikais ødelæggelse af sin egen autoritet og efterfølgende død i 1916, havde ingen den magt og prestige, det krævede at dominere hele landet. I stedet sluttede warlordene sig sammen i grupper kendt som kliker opkaldt efter deres centrale områder, såsom Anhui-kliken (opkaldt efter Anhui provinsen) eller Fengtian-kliken (opkaldt efter det, der i dag er Liaoning provinsen). Disse kliker bekrigede til tider hinanden, mens de til andre søgte at alliere sig mod rivaliserende kliker eller udenlandske magter. Efter Chiang Kai-Shek's sejr i 1928 svor de fleste warlords troskab mod ham, dog med et større oprør i 1930, men beholdt deres individuelle magtbaser indtil den japanske invasion i 1937. Nogle overlevede selv dette og beholdt deres magt helt til den kommunistiske sejr i 1949.

De forskellige warlords kunne være temmelig forskellige. Eksempelvis var den tidlige warlord Zhang Xun hemmeligt loyal overfor det faldne kejserdynasti og begik et statskup i 1917, der bragte den sidste kejser tilbage på tronen i 12 dage, inden han blev væltet. En anden væsentlig warlord var Yan Xishan der herskede over landområder i den fattige Shanxi provins, men som alligevel formåede ikke bare at være både den første og sidste warlord i Kina, men også at påvirke både Mao og Chiang Kai-Shek ideologisk. Et tredje eksempel er Zhang Zuolin, lederen af Fengtian-kliken, som herskede over Manchuriet og var nært allieret med Japan og både besad et luftvåben, en flåde og tanks.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 King of Jazz gi’r den gas
”The King of Jazz” Paul Whiteman er i Shanghai igen. Den popularitet der har givet ham dette tilnavn i hans hjemland, USA, er ikke spor mindre her.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Topstemning på Astor når Whiteman spiller op

Parrene strømmer på dansegulvet, så snart Paul Whiteman’s orkester slår de første toner an, og det er ikke så sært. Når den store orkesterleder stiller sig op foran den smukke påfuglescene og svinger dirigentstokken, spiller hele det dygtige ensemble mere medrivende, mere tillokkende end nogen andre. Sandsynligvis kan kun vor egen Whitey Smith måle sig her.

Store numre på repertoiret

Det er et stort katalog af ørehængere, Jazzkongen med det karakteristiske V-formede overskæg har med sig. Mest kendt er måske Gershwin’s Rhapsody in Blue, der som bekendt blev populariseret af netop Whiteman. Men der er mange andre. Vi spår, at den kælende The Birth of the Blues vil erobre verden i dette forår. Det er en genial sang!

Kan nås endnu

For dem der endnu ikke har oplevet The King of Jazz er der stadig muligheder. Ligesom sidste år gæster han nemlig Astor House hele foråret, hvor han både spiller op til Tea Party om eftermiddagen og de vilde aften- og nattefester, hvor et festklædt publikum slår sig løs og giver den lige så meget gas, som The King of Jazz! Det er ikke underligt, at nogle havner i hotellets springvand næsten hver eneste nat.

Billedet foroven er af Paul Whiteman med orkester. Jazzkongens ansigt med det karakteristiske overskæg pryder trommen. Wikimedia.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right