SHANGHAI-LEKSIKON
Qipao

En qipao er en silke- eller bomuldskjole i ét stykke udviklet i 1920’ernes Shanghai. Den har en oprindelse i den traditionelle kinesiske kvindekjole, men modsat denne er en qipao meget smal og kropsnær. Typisk for qipaoen er også den høje krave og de meget korte ærmer. I begyndelsen af 1920’erne nåede qipaoen næsten til fødderne, men efterhånden krøb den op over knæene, for i 1930’erne at bevæge sig lidt frem og tilbage.

Qipaoen blev i 1920’erne og 1930’erne den dominerende selskabskjole blandt Shanghais kvinder. Byens hvide kvinder foretrak de vestlige modekreationer.

 

Kort qipao båret af en moderne kinesisk kvinde.

 

 

RELEVANTE LEKSIKON-ARTIKLER



Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Cocos geniale kreationer
Enkel, stilsikker, elegant. Det er nøgleordene for Coco Chanels geniale modetøj, som alle kvinder vil dø for at gå i. Det burde de i hvert fald.

For i en Chanel-kreation er enhver kvinde sikret den positive opmærksomhed, hun kan drømme om, og på samme tid en vidunderlig frihed til at bevæge sig, sådan som moderne tider kræver. Som Coco selv udtrykker det: ”En pige bør være to ting: classy og fantastisk”.

Vi ser på tre af Chanels nyeste modeller - de rammer lige i plet.

 

Aftenkjole inspireret af kinesiske foldeskærmeDen lange og løse facon giver pigerne et drenget look. Silkekjolens overdådige broderier med metallic lace og farvede paletter giver den drengede facon elegance. Kjolen er desuden ærmeløs og knækort! Det er udfordrende. Det er nyt. Det er CHANEL!

 

Den japansk inspirerede Aftendragt

Her er igen brugt silke og metallic thread, som giver jakken det majestætiske look. Coco har hentet inspiration fra den japanske kimono til at kreere dette mesterværk.

 

”Den lille sorte kjole” - enkel og elegant

Dette sæt er en variant Coco’s berømte ”lille sorte”, men her er den tilpasset hverdagsbrugens krav. På grund af det lettere sportslige præg med jerseybluse og nederdel med et lille bælte er den nemmere at bevæge sig i. Stingene er inspireret af ridetøj og mandsklæder. Den er enkel men elegant. Den er moderne.